En medarbejder fortæller
Tinna F.
Bostedet Hadsund er en skøn arbejdsplads, hvor der er plads og rum til nærvær og udvikling.
Nøgleordet er, at vi arbejder efter mottoet; Frihed under ansvar, hvor vi bruger vores faglighed og kompetencer, som passer godt til den enkelte borger. Der er mange varierende arbejdsopgaver, og der er ikke to dage, der er ens. Vi arbejder i teams og hjælper borgerne med de behov og udfordringer, som de har brug for hjælp og støtte til.
Bostedet arbejder ud fra den recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang, der tager udgangspunkt i borgerens håb, ønsker og drømme. Det giver en spændende arbejdsdag, hvor borgernes selvbestemmelsesret, medbestemmelse og indflydelse hele tiden er i spil. Der er høj tværfaglig faglighed og dermed stor udvikling og sparring kollegaer imellem.
Der er mange muligheder for ny og spændende kompetenceudvikling. Bl.a. er der uddannelser indenfor dobbeltdiagnose, stemmehører-facilitering, NADA, mindfulness og meget mere, som anvendes med succes på botilbuddet.
Jeg har altid sat pris på ånden og tilgangen/relationerne på både Visborggaard og nu Bostedet Hadsund, og dette er også en af grundene til, at jeg er vendt tilbage til denne skønne arbejdsplads efter en pause på 8 år.
Opdateret