Job og uddannelse

For dig som har lyst til at uddanne dig eller få et arbejde, er der flere muligheder i Hadsund og omegn.

Internt på botilbuddet

På Bostedet Hadsund har du mulighed for at hjælpe med at lave mad i vores fælleskøkken sammen med vores køkkenmedarbejder og andre borgere. Derudover kan du hjælpe med at handle ind for køkkenet eller lave praktiske opgaver i køkkenet som fx at sætte i/tømme opvaskemaskinen, lægge vasketøj sammen, dække borde, tørre borde af, lave kaffe m.m.

Her på botilbuddet har du også mulighed for at deltage i sang og musik, da vi har et kreativt værksted.

Du er også velkommen til at deltage i indretning af fællesrum, hjælpe pedellerne med beplantning rundt omkring botilbuddet eller andet forefaldende arbejde, hjælpe med vedligeholdelse af vores flotte atriumgård og passe vores planter.

Der er også mulighed for at blive deltager i et ansættelsesudvalg, når vi skal ansætte nye medarbejdere. For at klæde dig på til det, sørger vi for, at du bliver uddannet til at kunne deltage i et ansættelsesudvalg. Hvis du tiltager i beboerrådet, bliver du også ordentligt klædt på til det.

Eksternt

 Du har mulighed for at komme i virksomhedspraktik i nærområdet, hvilket kunne være hos jem & fix, som vi har et godt samarbejde med.

Derudover er der Lille Skole for voksne (Sind Skolerne), som kommer ud Bostedet Hadsund. Lille Skole for Voksne udbyder forskellige kurser, hvilket kunne være kreativt malerværksted. 

Hvis du har interesse i landbrug og dyr, har du mulighed for at komme i gårdpraktik.