Herrefed herreaften på Visborggaard

Herreklubben fra Visborggaard blev torsdag d. 2. juni udfordret af ”ildfluerne” fra Hadsund.

Ildfluerne er en underafdeling af Blå Spejderne.

De kom og underviste herreklubben i at lave lækker sommermad over bål samt i øksekast. Maden blev traditionen tro, lavet i fællesskab. Menúen var kartoffelsalat med et sydeuropæisk tvist samt marineret koteletter over bål. Til dessert var der: ”Farmands pandekager”, der blev skamrost af de fremmødte, så ildfluerne måtte af med opskriften. I mellem måltiderne var det tid til herrehygge.

Ildfluerne er garvede formidlere og underviste flokken i øksekast. En beboer hjalp med at lave et stativ af rafter, hvorefter en bred og tyk skive træ blev placeret på stativet som målskive. Èn efter én kastede alle mand med de to forskellige hobbyøkser, og slutteligt var der en herredyst om opvasken J  Alle hjalp dog til med oprydningen vanen tro, og vi aftalte at mødes med spejderne igen til august, hvor mad og aktivitet vil være en ny overraskelse.

Kunne du have lyst til at deltage i lignende arrangementer, kontakt da frivilligkoordinatoren Nicolai på e-mail: nicolai.jacobsen@rn.dk

Opdateret