Mortensaften 10.11.2016

Traditionen tro, har Recoverygruppen, i samarbejde med køkkenet, holdt Mortens aften på Visborggaard.

Kantinen var smukt pyntet med dug, friske blomster, servietter og lys. Fra køkkenet spredte der sig en liflig duft af and og hvad der dertil hører.
Forventningerne til aftenen var store, da alle sanser, igennem dagen, havde været fristet.

Efter velsmagende – og alt for meget mad – afholdte Recovery gruppen banko spil, for alle der måtte have lyst. Spændingen var intakt under hele spillet og alle håbede til det sidste, at også de var heldige at vinde en pakke. Nogen var mere heldige end andre, men på trods af dette, var ingen i tvivl om, at det havde været en super hyggelig aften.

 

Opdateret